Tilbage

Johnsen Graphic Solutions

Vi er med, hvor du har brug for det
Johnsen Graphic Solutions A/S er en af Danmarks største grafiske full-service virksomheder. Vi lægger altid vægt på at opfylde vores kunders behov, og vi fungerer som en kompetent og engageret sparringspartner. Vi har omfattende erfaring med kædemarkedsføring og er altid klar til at træde ind i processen præcis dér, hvor det giver mest værdi for kæden eller brandet.

Overordnet set arbejder vi inden for tre forretningsområder, der skaber værdi for vores kunder. Det drejer sig om trykkeri og printcenter, reklame- og webbureau samt lager og distributionscenter. Her fokuserer vi særligt på at tilbyde et fleksibelt 360 graders retail koncept, hvilket betyder, at vi sammensætter de forskellige områder alt efter vores kunders behov, ambitioner og udfordringer.

Instore-materialer til alle behov
I vores moderne trykkeri og printcenter arbejder vi med alle slags materialer og forskellige tykkelser. Vi kan derfor producere både traditionelle og alternative instore-materialer i høj kvalitet, der skaber stor effekt i butikkerne. Johnsen Graphic Solutions A/S er desuden en af Europas største producenter af papirflag og flagguirlander samt de eneste, der producerer fødevaregodkendte flag.

Effektfuld branding
Reklame- og webbureauet har stor erfaring med branding af retailkæder og brands i de enkelte kæder. Vores erfarne specialister arbejder hver dag på at skabe unikke løsninger til vores kunder, både on- og offline. Vi har en analytisk og grundig tilgang til opgaverne, så vores kunder altid får gennemarbejdede og brugbare anbefalinger og løsninger.

Tidsbesparende marketingportal
Med vores unikke portalløsninger er det nemt for vores kunder at få et overblik over deres tryksager, kampagnematerialer og reklameartikler. Desuden stiller vi lagerkapacitet til rådighed, så der altid er samling på elementerne. Det er muligt for de enkelte butikker i kæden at bestille materialer hjem, hvilket sparer tid på kædekontoret og giver butikkerne en bedre service og mere ansvar.

Fra indsigt til resultater
Indsigt skaber forståelse, og forståelse skaber resultater. Derfor er indsigt essentielt i alle aspekter af Johnsen Graphic Solutions A/S. Indsigt betyder, at vi forstår markedet, jeres forretning, forventninger, udfordringer og succeskriterier. For når forståelsen er stor, kan vi skabe effektive kommunikationsløsninger, der bygger på fakta i stedet for lyse indfald. Og det sikrer jer store, langsigtede resultater.

Miljøet er en mærkesag
Vi arbejder altid på at rådgive vores kunder frem til de bedste løsninger – det gælder også på miljøområdet. Derfor er miljøledelse også noget, vi tager alvorligt, og vi prioriterer opretholdelsen af vores miljøcertificeringer højt. På den måde får vores kunder mulighed for at vælge materialer med minimal miljøbelastning.

KONTAKT
Carsten Lyngstrøm
Salgschef 
Mobil: 2080 3047
Mail : cly@johnsen.dk

Kontaktoplysninger

WEBSITE:
TLF:
E-mail:
Adresse:
www.johnsen.dk 
2080 3047 
cly@johnsen.dk 
Japanvej 3, 4200 Slagelse